Om Golden Pine
En enmandshær med store ambitioner. Få hjælp til din digitale synlighed nu.

Golden Pine er en enmandshær med mig, Kira Dalhus, til at styre roret. Som online markedsførings-konsulent tilbyder jeg SEO, organisk SoMe og tekstforfatning. Jeg gør det, jeg er god til, og lader andre om, hvad de er bedst til. Derfor har jeg indgået samarbejde med nogle super dygtige mennesker. De hjælper mig med de markedsføringsaktiviteter, jeg ikke selv beskæftiger mig med.
Derfor stiftede jeg Golden Pine
2020 var jo et mærkværdigt år — på arbejdsfronten var det for mig ikke anderledes. Efter fire gode år som SEO manager i et online marketingbureau, skulle virksomheden sælges. Ubevidsthenden i ikke at vælge sin egen chef, arbejdsplads og arbejdsrammer, var mere end jeg kunne være med til på dette tidspunkt. Desuden havde en drøm sneget sig frem fra sit skjul i underbevidstheden, og nu kunne kaldet ikke undgås at høre.
Jeg sagde derfor min trygge stilling op, som jeg i øvrigt havde været afsindigt glad for. Det var nu tid til nye eventyr. Mine år i bureaubranchen har lært mig afsindigt meget — ikke kun om markedsføringens dicipliner, men også om kundepleje og innovativ tilgang. Vigtigst af alt har jeg fundet steder i branchen, hvor jeg mener der er plads til forbedring. Det arbejder jeg nu aktivt med. Grundstenene for Golden Pine bygger derfor på den erfaring og de observationer jeg har gjort mig i branchen frem til nu.
Din virksomhed er unik — og skal behandles ligeledes
Vidste du, at 2/3 af Danmarks skovområder er dækket af grantræer? Du tænker nok ikke over det, når du går under trækronerne, for de ligner jo alle hinanden. Eller gør de? Hvis du nogensinde har været ude og fælde juletræ, så ved du, at ikke to grantræer er ens. Tværtimod kan det tage oceaner af tid at nærstudere de mange træer, indtil hele familien har fundet sig til enighed.
Ligesom med grantræer, så er ikke to virksomheder ens. De kan ligne hinanden, beskæftige sig med det samme og opfylde samme behov hos slutkunden. Men de er ikke ens. Enhver virksomhed fortjener at profilere sig med deres egen unikke historie. Det handler om at stå frem i mængden af konkurrenter — ligesom det rette grantræ gør til juletræsfældning.
Unikke virksomheder kræver unik behandling, og derfor sælges der ingen pakkeløsninger hos Golden Pine. Jeg kigger objektivt på hver virksomhed, og sammen finder vi ud af, hvordan den rette online markedsførings-løsning ser ud for dig.
Hvem er du vigtig for?
Jeg er meget forelsket i vores Danmark. Golden Pine er derfor stiftet med en klar mission — at tildele mere opmærksomhed til danske oplevelser og kulturliv. Jeg har stor interesse for dansk oplevelsesøkonomi, hvorfor jeg håber at kunne bidrage til dette med min kunnen inden for online marketing og digital synlighed.
Jeg arbejder selvfølgelig også med andre typer af virksomheder, og med akkurat samme tilgang. Alle virksomheder har en historie, der skal fortælles, og vi skal have fundet ud af, hvem der har brug for at høre den. Spørgsmålet er; hvem er din virksomhed vigtig for? Allinges lokale tømmerfirma kan være lige så vigtig for sit lokalområde, som Tivoli er for København. Det handler om at ligge den rette marketingstrategi, så din virksomhed sælger sig selv til den rette målgruppe.
Vil du høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så vil det glæde mig at høre fra dig i dag.
Bedste hilsner
Kira Dalhus / Stifter af Golden Pine